http://www.smof.dk/Systemside/RssNews/ da Fysio Fysio 10 http://www.smof.dk/Nyheder/Smertefysioterapi/ http://www.smof.dk/Nyheder/Smertefysioterapi/ Ny kursusrække tilbydes med særlig fokus på smerte Sun, 04 Sep 2011 13:09:00 GMT <p>Kursusrækken består af et introduktionskursus (Explain Pain), to klinisk rettede kurser ("Undersøgelse/måling af smerte" og "Behandling/smertesyndromer"), samt et kursus i neuroscience, og et omkring arbejdet med borgere, der har smerter (f.eks. TTA). Læs mere i <a target="_blank" href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Kursuskatalog%202011-12.pdf">Kursuskataloget</a> og se planlagte kurser i kursuskalenderen.</p> http://www.smof.dk/Nyheder/Fyraftensmode-ppt/ http://www.smof.dk/Nyheder/Fyraftensmode-ppt/ Dias og slides fra fyraftensmødet den 28/6-2011 kan nu opleves eller gen-opleves på link nedenfor.<br/><br/> Mon, 29 Aug 2011 19:39:00 GMT <p>God fornøjelse!</p> <p><a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Fysioterapeuter%20juni2011.ppt">Gitte Handberg, Specialeansvarlig Overlæge, Smertecenter Syd, OUH</a></p> <p><a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Fysioterapeuter%2028.06.2011.ppt">Jytte Andersen, Socialrådgiver, Smertecenter Syd, OUH</a></p> http://www.smof.dk/Nyheder/Ref-fyraftensmode-286/ http://www.smof.dk/Nyheder/Ref-fyraftensmode-286/ I forbindelse med generalforsamlingen afholdtes fyraftensmøde om kroniske smerter Sun, 03 Jul 2011 18:49:00 GMT <div>Referat af Morten Høgh</div> <div> </div> <div>Gitte Handberg (specialeansvarlig overlæge, Smertecenter Syd) fortalte om hvilke patienter de ser, og hvordan de arbejder tværfagligt omkring dem. Hendes foredrag var levende og fuldt af metaforer hvilket gjorde det værd at tilbringe den første rigtige sommerdag på 15. etage af Odense Universitetshospital!</div> <div>Hendes gennemgang af medicin-valg (og fravalg) var yderst inspirerende, men ligger udenfor mine evner at referere. Jeg vil dog opfordre alle til at søge Gitte Handberg´s fremtidige foredrag når det er muligt!</div> <div><br />  </div> <div>Den anden halvdel af mødet var iscenesat af socialrådgiver Jytte Andersen (også fra Smertecenter Syd). Det var utroligt inspirerende at lytte til en socialfaglig person med ikke "bare" erfaring, men også stor viden om kroniske smerter.</div> <div>Hendes foredrag bidrog især til viden om didaktik og taksonomi i de fysioterapeutiske journaler og breve til sagsbehandlere mv. Gennem hendes forklaring af "Den Sociale Trappe" og andre redskaber i den socialfaglige udredning af mennesker med smerter, kunne de fremmødte få indsigt i hvorfor ordvalg spiller en væsentlig rolle.</div> <div><br />  </div> <div>Samlet set er det min oplevelse, at de godt 20 fremmødte fik hvad de kom efter - og lidt til. I kan finde slides på <a target="_blank" href="http://www.smof.dk/"><font color="#0068cf">www.smof.dk</font></a> i nærmeste fremtid.</div> <div><br />  </div> <div><br />  </div> http://www.smof.dk/Nyheder/Ref-generalforsamling/ http://www.smof.dk/Nyheder/Ref-generalforsamling/ Der blev afholdt generalforsamling i SMOF i Odense den 28/6 Sun, 03 Jul 2011 18:39:00 GMT <p><strong>Referat fra generalforsamling</strong></p> <p><strong>1. </strong>Formandens beretning</p> <p>Formanden fremlagde sin beretning for de fremmødte medlemmer, og lagde vægt på</p> <p>- medlemsaktiviteter (temadage og nyhedsbrev har haft en god start, og vi vil fortsætte dette)</p> <p>- fagpolitik (samarbejde med Danske Fysioterapeuter om uddannelsestilbud til fysioterapeuter, samarbejde med andre fagfora om at optimere viden om og uddannelse i smerte)</p> <p>- SMOF i den store Verden (især samarbejdet med Dansk Smerte Forum og der igennem IASP)</p> <p>- Fremtid (vi vil være et fagligt selskab så snart det er muligt, vi ønsker at indsamle viden om smerte-undervisning i de andre fagfora - måske kan vi understøtte eller supplere deres undervisning?)</p> <p> </p> <p><br /> <strong>2. </strong>Regnskabet blev godkendt og kontingentet fastholdes på 350,00/årligt</p> <p> </p> <p><br /> <strong>3.</strong> Ny bestyrelse:</p> <p>- Formand: Morten Høgh (genvalgt)</p> <p>- Kasserer: Henrik B. Madsen (genvalgt)</p> <p>- Best. medlem: Marianne Holt (genvalgt)</p> <p><br />  </p> http://www.smof.dk/Nyheder/BentEnig/ http://www.smof.dk/Nyheder/BentEnig/ Teori om og behandling af cancer smerter Thu, 05 May 2011 04:09:00 GMT <p>Bent Enig, Overlæge på Onkologisk Afdeling OUH, indvier os i tilgangen til og behandlingen af cancer smerter i hans regi.</p> <p><a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Bent_Enig%5b1%5d.doc">Læs hele artiklen her. (Word format)</a></p> http://www.smof.dk/Nyheder/CaserapportLis/ http://www.smof.dk/Nyheder/CaserapportLis/ Af fysioterapeut Lis Tangsgaard Hvenegaard, Palliativt Team, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Thu, 05 May 2011 04:00:00 GMT <p> </p> <div>Følgende er uddrag af en case rapport, der er lavet som en del af uddannelsesforløbet i Muskuloskeletal Fysioterapi.</div> <p> </p> <p><a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Caserapport_om_patient_med_mammae_cancer%5b1%5d.docx">Læse hele uddraget her. (Word format)</a></p> http://www.smof.dk/Nyheder/IASP-bog/ http://www.smof.dk/Nyheder/IASP-bog/ IASP har udgivet en ny guide om smerter. Af uddannelsesmæssige årsager er den gratis og kan downloades fra IASP's hjemmeside. Sat, 27 Nov 2010 04:06:00 GMT <p>IASP skriver selv om guiden:</p> <p>Guide to Pain Management in Low-Resource Settings is intended to support health care providers in low-resource settings. Chapters were written by a multidisciplinary and multinational team of authors. Practitioners in settings with limited resources will benefit from easy-to-read information about simple and cost-effective approaches that can provide maximum effects in managing pain in their patients.</p> <p>Topics range from the physiology and psychology of pain and principles of palliative care to management of patients with specific pain problems including various types of cancer, AIDS, sickle cell anemia, neuropathic pain, back pain, and visceral pain. Case reports provide illustrations of typical cases in the low-resource (often rural) setting in developing countries.</p> <p>World-renowned experts provide chapters on setting up a pain management program, accessing resources for ensuring opioid availability, and setting up guidelines for local requirements. Authors with extensive clinical experience consider the integration of traditional medicines, modern pharmacotherapy (with consideration of the most cost-effective and readily available options), and techniques such as nerve blocks and radiation therapy.</p> <p>Hent guiden på <a href="http://www.iasp-pain.org/AM/Template.cfm?Section=Home&CONTENTID=11669&TEMPLATE=/CM/HTMLDisplay.cfm">IASP's hjemmeside</a>.</p> <p> </p> http://www.smof.dk/Nyheder/THE-ROLE-OF-MOTOR-LEARNING-AND-NEUROPLASTICITY-IN-DESIGNING-REHABILITATION-APPROACHES-FOR-MUSCULOSKELETAL-PAIN-DISORDERS-/ http://www.smof.dk/Nyheder/THE-ROLE-OF-MOTOR-LEARNING-AND-NEUROPLASTICITY-IN-DESIGNING-REHABILITATION-APPROACHES-FOR-MUSCULOSKELETAL-PAIN-DISORDERS-/ af Deborah Falla & Shellie Boudreau<br/><br/>Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Department of Health Science and<br/>Technology, Aalborg University, Denmark<br/> Tue, 11 May 2010 20:03:00 GMT <p>Herunder kan Deborah Falla & Shellie Boudreau's indholdrige artikel hentes som PDF.</p> <p><a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Neuroplasticity.pdf">"THE ROLE OF MOTOR LEARNING AND NEUROPLASTICITY IN DESIGNING REHABILITATION APPROACHES FOR MUSCULOSKELETAL PAIN DISORDERS"</a><br />  </p> <p> </p> http://www.smof.dk/Nyheder/Tvarfagligt-Smertecenter-Aalborg/ http://www.smof.dk/Nyheder/Tvarfagligt-Smertecenter-Aalborg/ Smertesygeplejerske og psykoterapeut Mariane Jørgensen samt fysioterapeut Lotte Rechter, beskriver arbejdsgange og behandlingsmuligheder ved Tværfaglig Smertecenter, Aalborg. Tue, 11 May 2010 19:39:00 GMT <p><strong>Tværfagligt Smertecenter, Aalborg</strong></p> <p>Tværfagligt Smertecenter, Aalborg, er organisatorisk placeret under Anæstesisektor Nordjylland. Der modtages årligt ca. 45o nye patienter. De patienter, som henvises har komplekse kroniske smertetilstande, bl.a. karakteriseret ved meget høj subjektiv smerteintensitet, betydelig og langvarig forværring, selv ved beskeden provokation, det angivne smerteområde følger ikke nødvendigvis normale anatomiske eller neurofysiologiske grænser, smerterne ledsages af et stort antal udtalte symptomer, fx søvnforstyrrelser, træthed, koncentrations og hukommelsesbesvær samt universel hypersensibilitet, og de psykosociale problemstillinger fylder meget.<br /> Diagnoserne for de henviste omfatter bl.a. whiplash, følger efter traumer og operationer, fibromyalgi, endometriose, amputationer, rygsmerter, refleksdystrofi (CRPS) og hovedpine.<br /> Kompleksiteten ved kroniske smertetilstande fordrer et tværfagligt behandlerteam, som hos os består af 16 personer, som er læger, sygeplejersker med psykoterapeutisk uddannelse, psykolog, ressourceorienterede fysioterapeuter, socialrådgiver samt sekretærer.</p> <p><strong>Behandling</strong><br /> Efter patientens første undersøgelse hos en af centerets læger, fastlægges behandlingsforløbet for den enkelte patient på den daglige tværfaglige konference.<br /> Centeret arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp, med fokus på smertelindring og mestring af et liv med smerter. Helt centralt for centerets forståelse af smerter er, at smerten er det, som patienten siger den er! Ingen andre end patienten kan mærke smerten. Smerten er en oplevelse, som jo påvirkes af både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle forhold.<br /> Behandlingen kan omfatte medicinjustering, psykologisk smertebehandling, samtaleterapi, fysioterapi, socialfaglig rådgivning og gruppebehandling. Vores kerneydelse er gruppebehandling: Coping og Pacinggruppe.</p> <p><strong>Pacinggruppe</strong><br /> Gruppen omfatter 8 patienter, der samles 1 gang ugentligt á 2 timer i 9 uger og derefter et opfølgningsmøde efter 1 måned.<br /> Hver gruppe ledes af en fysioterapeut og en læge, men også psykologen og socialrådgiveren deltager enkelte gange. Der arbejdes psykoedukativt.</p> <p>Emnerne omfatter:<br /> • Smerter og smertefysiologi <br /> • Medicinens muligheder og begrænsninger<br /> • Øvelser, hvor patienterne aktivt lærer, og arbejder med, at bruge pacing-principperne. <br /> • Hensigtsmæssig struktur/planlægning i dagligdagen<br /> • At sætte sig personlige og realistiske mål<br /> • Lindringsting (”Førstehjælpskassen”)<br /> Imellem undervisningssessionerne arbejder patienten hjemme med at afprøve og integrere pacing-principperne i hverdagen. Gruppedeltagerne deler deres erfaringer ved gruppemøderne.<br /> Pacing-principperne bygger på at finde et passende udgangsniveau og en passende stigningstakt for den enkeltes fysiske aktivitet, herunder relevante virkemidler ved smerteforværring.</p> <p><strong>Copinggruppe</strong><br /> Gruppen omfatter 8 deltagere (patienter), der samles 1 gang ugentligt á 3 timer i 8 uger og derefter et opfølgningsmøde efter 1 og 3 måneder.<br /> Hver gruppe ledes af 2 terapeuter. Terapeuterne er smertesygeplejersker med psykoterapeutisk efteruddannelse og/eller psykolog.</p> <p>Gruppebehandlingen omfatter:<br /> • Gruppeterapi ud fra deltagernes aktuelle problemstillinger<br /> • Undervisning i relevante teorier ud fra deltagernes behov og præsenterede smerteproblematikker<br /> • Afspænding, visualisering og kropsbevidsthedsøvelser</p> <p>Eksempler på problemstillinger:<br /> • Manglende accept af ændrede livsvilkår (tab, svigt, sorg)<br /> • Ubalance mellem krav (ydre/indre) og ressourcer<br /> • Manglende kontrol over smerterne<br /> • Stress – anspændthed – katastrofetænkning – angst<br /> • Lavt energiniveau – dårlig nattesøvn<br /> • Manglende anerkendelse og mistro fra omgivelserne</p> <p><br /> <strong>Formål med gruppebehandlingen<br /> </strong>• Få viden, indsigt og forståelse for smerter og lindringsmetoder<br /> • Få bevidsthed om, hvad der trigger/påvirker deres smerte<br /> • Styrke troen på og viljen til forandring<br /> • Få øjnene op for positive oplevelser<br /> • Støtte til at finde egne ressourcer<br /> • Reflektere over praktiske og følelsesmæssige problemer<br /> • Øge kropsbevidstheden<br /> • Mærke grænser og få mod til at sætte dem</p> <p><br /> <strong>Individuel fysioterapi</strong><br /> Der arbejdes her med:<br /> • Kropsbevidsthed (holdning, balance, BAT)<br /> • Afspænding<br /> • Træning (-efter pacing-principperne)<br /> • Desensibilisering<br /> • Afprøve lindringsting (varme/kulde, TNS, massage etc.)</p> <p>Læs mere på <a href="http://www.an.rn.dk/Afdelinger/Tvaerfagligt+Smertecenter/">http://www.an.rn.dk/Afdelinger/Tvaerfagligt+Smertecenter/</a></p> <p><br /> Mariane Jørgensen, smertesygeplejerske/psykoterapeut<br /> Lotte Rechter, fysioterapeut.<br />  </p> http://www.smof.dk/Nyheder/MEDIKAMENTEL-BEHANDLING-AF-PATIENTER-MED-KRONISKE-SMERTER/ http://www.smof.dk/Nyheder/MEDIKAMENTEL-BEHANDLING-AF-PATIENTER-MED-KRONISKE-SMERTER/ Overlæge Anders Schou Olesen fra Tværfaglig Smertecenter, Aalborg, beskriver de grundliggende betragninger omkring den medikamentelle behandling af deres patientgruppe. Tue, 11 May 2010 19:32:00 GMT <p>MEDIKAMENTEL BEHANDLING AF PATIENTER MED KRONISKE SMERTER<br /> Af<br /> ANDERS SCHOU OLESEN, OVERLÆGE TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER, AALBORG</p> <p>De fleste patienter, som behandles på Tværfagligt Smertecenter, får tilbudt gruppebehandling, enten i coping- eller pacinggruppe. Patienterne undervises i grupperne både i smertefysiologi og medicinforståelse.</p> <p>Ved starten i pacinggruppe, vil lægen undervise en time omkring medicin, og overskriften er:<br /> ”<em>Medicin er ikke løsningen på problemet kroniske smerter, men ofte en del af problemet</em>” idet mange patienter tager/får for meget medicin eller i virkeligheden har fået ordineret forkert medicin.<br />  </p> <p>Der findes nemlig forskellige smertetyper, og det er vigtigt at kende forskel på nociceptive, neurogene og somatoforme smerter: <br />  </p> <p><strong>Nociceptive smerter</strong> kan behandles med paracetamol, NSAID og er opioid-sensitive<br />  </p> <p><strong>Neurogene smerter </strong>kan behandles med tricykliske antidepressiva eller antiepileptika og er opioid-semisensitive<br />  </p> <p><strong>Somatoforme smerter </strong>ligner de andre typer, men der kan ikke påvises en somatisk udløsende årsag og det er irrelevant at behandle med opioider. Her kan anvendes tricykliske antidepressiva<br />  </p> <p>Når vi møder patienter med kroniske smerter fortæller vi dem, at vi vil prøve at hjælpe dem med at få et bedre liv på trods af smerterne. Det betyder, at vi skal finde en langtidsløsning, og modsat mennesker med terminale cancersmerter, som skal dø med smerter, så skal de leve med smerter.<br />  </p> <p>Langtidsbehandling med smertestillende medicin kan fremkalde og vedligeholde smerter, og de fleste mennesker ved efterhånden, at dagligt forbrug af håndkøbsmedicin kan give anledning til medicinudløst hovedpine. Mindre kendt er det, at også langtidsbehandling med opioider kan virke modsat, og fremkalde/vedligeholde smerter.<br />  </p> <p>Derfor vil vi på Smertecenteret altid forsøge at trappe så langt ned i medicin som muligt, og specielt være tilbageholdende med opioider, som bør reserveres til akutte smerter og til patienter med cancersmerter. Når vi har den holdning, er det også vigtigt at vi har noget at sætte i stedet, og her er det, at vi tilbyder specielt pacinggrupper. Patienterne lærer, at der er dage, hvor smerterne er tålelige og medicin virker nogen lunde; dagen efter kan der komme opblussen, og medicin virker ”kun som i går” og nu nytter det ikke at tage yderligere medicin. Gør man det alligevel bliver man dopet og ikke smertelindret. Såfremt der er <strong>opblussen</strong> gennem flere dage kalder vi det tilbagefald. Patienterne lærer derfor at ændre adfærd ”overfor smerterne”, at stoppe i tide og ikke blindt stole på, at alt kan løses med piller! Vi arbejder også med angsten for forværring: frygt for at der skal komme smerter, hvis man ikke tager medicin!</p> <p><strong>Håndkøbsmedicin: <br /> </strong>Her anbefaler vi først o g fremmest paracetamol, og advarer stadig mod dagligt forbrug gennem længere tid: dosis er oftest 2 tabletter 3 gange pr døgn.<br /> NSAID-præparater som ibuprofen 200 mg (ikke receptpligtig i doser på 200 mg), heller ikke dette anbefales til dagligt forbrug.</p> <p><strong>NSAID-PRÆPARATER:<br /> </strong>Den nyeste forskning har vist, at populære NSAID-præparater som diclofenac og ibumetin giver øget risiko for AMI og dermed pludselig død hos selv hjerteraske mennesker. Det har bevirket, at Lægemiddelkomiteen på Aalborg Sygehus ikke rekommanderer diclofenac, og Ibumetin kun i doser på max 600 mg x 2 i kortest mulig tid. Der kan i stedet anvendes naproxen.</p> <p><strong>OPIOIDER:<br /> </strong>Som anført ovenfor er vi tilbageholdende med anvendelse af opioider. Vi bruger almindelig morfin, og til patienter med kroniske smerter skal det være i form af depot-morfin: contalgin, malfin, depolan eller doltard. I øvrigt gøres der generelt en stor indsats i Region Nord for at få forbruget af opioider bragt ned, idet forbruget er væsentligt højere end i de andre regioner i Danmark.</p> <p><strong>TRICYKLISKE ANTIDEPRESSIVA:<br /> </strong>Disse præparater er første valg til patienter med neurogene smerter. Vi anvender noritren (i dagtiden) og saroten til natten. Saroten er mere sederende og derfor også et udmærket valg ved søvnløshed hos kroniske smertepatienter.<br /> Hvis der er for mange bivirkninger, eller slet ingen virkning, anvender vi i stedet gabapentin, som er et antiepilepticum. Disse stoffer rekommanderes også af Lægemiddelkomiteen på Aalborg Sygehus. <br /> Det kan blive nødvendigt at tillægge opioid og her rekommanderes tramadol (svagt opioid) eller morfin.</p> <p>Patienterne på Tværfagligt Smertecenter får justeret deres medikamentelle behandling efter ovenstående principper og tilbydes herefter gruppebehandling (pacing- eller copingruppe) som vi anser for vores kerneydelse. Husk stadig på, at hvis der ordineres medicin taler vi om mange år frem tiden, og med risiko for vedligeholdelse af smerterne ved medikamentel behandling, er medicin ikke løsningen – men ofte en del af problemet kroniske smerter.<br />  </p> <p>Anders Schou Olesen 20. april 2010<br />  </p> http://www.smof.dk/Nyheder/DSF-indlag/ http://www.smof.dk/Nyheder/DSF-indlag/ I forbindelse med Dansk Smerteforums årsmøde i marts var Henrik Bjarke Madsen inviteret til at holde et indlæg under titlen "Know Pain - or no gain". http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Henrik.jpg Sun, 18 Apr 2010 18:24:00 GMT <p>Henrik Bjarke Madsen fra SMOF var inviteret til at holde indlægget "Know pain - no gain", hvilket han nu har produceret som en medie-fil, og er mulig at se eller gense <a href="http://web.me.com/henrikbjarkemadsen/Know_Pain/Know_Pain.html">her</a>.</p> http://www.smof.dk/Nyheder/Vedrorende-Nyhedsbreve/ http://www.smof.dk/Nyheder/Vedrorende-Nyhedsbreve/ Nyhedsbrevene kan findes på vores hjemmeside indtil videre Sat, 13 Mar 2010 11:55:00 GMT <p>Det er kommet frem at en del ikke har modtaget første nyhedsbrev, og en løsning på dette er ved at blive fundet. Da dette ligger lidt over mine evner, er der søgt hjælp hos DF's IT-medarbejdere.</p> <p>Indtil videre kan alle nyhedsbreve findes på hjemmesiden under Om SMOF/ Nyhedsbreve eller <a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=18073">her</a>, og jeg regner med der findes en løsning hurtigst mulig.</p> <p>Kig venligst forbi med jævne mellemrum for en opdatering og eventuel instruks, hvis du ikke har modtaget vores første nyhedsbrev.</p> <p>Med venlig hilsen</p> <p>Thomas Petersson, webmaster</p> http://www.smof.dk/Nyheder/Tom-Petersen/ http://www.smof.dk/Nyheder/Tom-Petersen/ Der vil være en workshop/debatoplæg på MT/MDT/PF-årsmødet omkring test af central sensibilisering. Tue, 09 Mar 2010 17:28:00 GMT <p>PF, DFFMF og IMDT afholder et stort fælles <a href="http://www.muskuloskeletal.dk/Uddannelse/Kursuskalender/Falles-Arsmode-19-20-Marts-2010---Cervikal-Columna/">årsmøde den 19-20 marts</a> i Middelfart. Her vil Tom Petersen og Morten Høgh lave et debatoplæg om test af central sensibilisering.</p> <p>Tom har udarbejdet "Forslag til checkskema for patienter med lænderygsmerter". <a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Checkskema.doc">Dette kan ses her.</a></p> <p>Test af central sensibilisering – debatoplæg og diskussion v. Tom Petersen, PhD og Morten Høgh</p> <p>Det foreløbeige Indhold;<br /> 1. Hvorfor er det fornuftigt at søge efter test, der udelukker perifere mekanismer når man tester for central sensibilisering<br /> 2. Oplæg til test af central sensibilisering på baggrund af nuværende evidens<br /> 3. Interaktiv debat med tilhørerne om emnet</p> <p> </p> http://www.smof.dk/Nyheder/Fyraftensmoder/ http://www.smof.dk/Nyheder/Fyraftensmoder/ Der har nu været afholdt 4 fyraftensmøder i SMOF-regi i henholdsvis Århus, Aalborg, Odense og København. Tue, 09 Mar 2010 17:26:00 GMT <p>Af Heidi Marie Brogner, fysioterapeut, MR<br />  </p> <p>Der har nu været afholdt 4 fyraftensmøder i SMOF-regi i henholdsvis Århus, Aalborg, Odense og København. Formålet har været at opdatere deltagernes viden om smerter samt give indblik i mulige fysioterapeutiske behandlingsmuligheder. Der har været gennemgang af centrale begreber og definitioner anvendt inden for moderne smerteforskning, herunder sensibilisering, neuromatix og output mekanismer. <br />  </p> <p>Det har været en rigtig god oplevelse for alle oplægsholdere at møde den store interesse fra deltagerne – ikke mindst fordi de fremmødte landet over repræsenterede en alsidig vifte indenfor fysioterapifaget, hvilket opfylder vores store ønske om at nå bredt ud. <br />  </p> <p>Der har været ivrigt lyttende ører og basis for gode diskussioner på baggrund af patientcasen, hvilket har bidraget til gensidig inspiration både deltagerne imellem, men også til oplægsholdere og SMOF’s fremtidige aktiviteter. Vi glæder os til at kunne tilbyde endnu flere muligheder for at fordybe sig og udvide horisonten indenfor Smerte og Fysioterapi. <br /> Efter positive tilbagemeldinger på vores fyraftensmøder, vil det fremover være muligt at arrangere dette på jeres arbejdsplads eller lignende. <a href="/Templates/PageTypes/Calendar/CalendarItem.aspx?id=17843">Se nærmere her.</a></p> http://www.smof.dk/Nyheder/SASP/ http://www.smof.dk/Nyheder/SASP/ Et nyt SASP (Scandinavian Association for the Study of Pain) er etableret. Sun, 07 Mar 2010 08:32:00 GMT <p>Et nyt SASP (Scandinavian Association for the Study of Pain) er etableret som en paraplyorganisation af de nationale IASP chapters. SASP er altså ikke et selvstændigt IASP chapter. SASP planlægger at holde et årligt fagligt møde. Du kan læse mere om SASP og det kommende møde i Oslo på SASP's hjemmeside:</p> <p><a href="http://www.sasp.org">www.sasp.org</a></p> <p>Mødet i Oslo er 8.-10. april med deltagelse af en række prominente talere, bl.a.</p> <p>Gerhald F Gebhart, USAIrene Tracey, England<br /> Joanna M Zakrzewska, England<br /> Jeff Mogil, Montreal, Canada<br /> Linda Sorkin, San Diego, USA<br /> Martin Schmelz, Tyskland</p> <p><a href="http://tsforum.event123.no/SASP/SASP2010/">Se hele programmet på hjemmesiden</a></p> <p>VIGTIGT.<br /> Der er deadline for abstracts kommende fredag (5. marts).</p> <p>Med venlig hilsen<br /> Nanna Brix Finnerup og Ole Kæseler Andersen<br /> danske representanter i SASPs bestyrelse <br />  </p> http://www.smof.dk/Nyheder/DSF-nyheder/ http://www.smof.dk/Nyheder/DSF-nyheder/ Lidt oplysninger og reklame fra/for DSF, IASP's danske chapter. Sun, 21 Feb 2010 19:04:00 GMT <p><strong>Lad jer inspirere:</strong></p> <p><a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Dansk%20Smerteforum%20Legat%202010%5b1%5d.doc">Dansk Smerteforums legat 2010</a></p> <p><a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Forel%c3%b8big..%5b1%5d.doc">Det danske IASP-chapter Dansk Smerteforums 16. årsmøde</a></p> <p><a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/indkaldgeneralforsamling2010.doc">Indkaldelse til Generalforsamling for Dansk Smerteforum</a></p> http://www.smof.dk/Nyheder/Globalt-smerte-ar/ http://www.smof.dk/Nyheder/Globalt-smerte-ar/ IASP har erklæret dette til Globalt Smerte-år med fokus på smerter i muskler og led Oktober 2009 - Oktober 2010. Sun, 21 Feb 2010 12:07:00 GMT <p> </p> <p>I forbindelse med IASP's Globalt Smerte-år er der udarbejdet nogle forklaringer, definitioner og anbefalinger med hensyn til smerter. Disse er lagt ind på hjemmesiden i dansk udgave, og der kan findes en oversigt på nedenstående link.</p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=17832">Se oversigt her.</a></p> http://www.smof.dk/Nyheder/Fyraftensmode/ http://www.smof.dk/Nyheder/Fyraftensmode/ Første fyraftensmøde er afholdt i Århus. Wed, 18 Nov 2009 21:39:00 GMT Tirsdag den 17/11 fra 17.30-20.30 afholdtes det første af 4 fyraftensmøder omkring kronisk smerte. Der vil blive afholdt møder i henholdsvis Ålborg, Odense og København i det nye år. Følg med i kalenderen og se hvornår vi er i nærheden af dig.<br /> <br /> Til deltagere fra mødet i tirsdags er her lovede <a href="http://www.smof.dk/Upload/Faggr/smof/Temaaften%20om%20smerter_SMOF_Handouts.pdf">handouts</a> i pdf-format. http://www.smof.dk/Nyheder/Boganmeldelser/ http://www.smof.dk/Nyheder/Boganmeldelser/ 2 danske bøger og en engelsk sproget bog omhandlende smerter er læst samt anmeldt Mon, 16 Nov 2009 21:57:00 GMT <p><strong><em><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=16925">Praktisk Klinisk smertebehandling, Smerter ved cancer og kroniske ikke-maligne tilstande </a><br /> </em></strong>af Niels-Henrik Jensen og Per Sjøgren<br /> <br /> Læst og anmeldt af Inge Ris<br /> <br /> <strong><em><br /> <a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=16924">Smerter – baggrund, evidens og behandling </a><br /> </em></strong>af Troels Staehelin Jensen, Jørgen B. Dahl samt Lars Arendt Nielsen<br /> <br /> Læst og anmeldt af Heidi Marie Brogner<br /> <br /> <br /> <a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=16981"><strong><em>Explain Pain</em></strong></a><br /> af David Butler & Lorimer Moseley<br /> <br /> Læst og anmeldt af Morten Høgh<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br />  </p> http://www.smof.dk/Nyheder/Pacing/ http://www.smof.dk/Nyheder/Pacing/ Hvad er pacing?<br/>Pacing som begreb stammer fra rehabiliteringsverdenen. Det bruges til at beskrive hvordan patienterne lærer at økonomisere deres energi ved skiftevis at arbejde og holde pauser. Wed, 04 Nov 2009 22:17:00 GMT <strong>Pacing</strong><br /> <em>Inge Ris, <br /> Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering<br /> Fysioterapi og smerteklinik, Odense<br /> iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk<br /> </em><br /> <strong>Hvad er pacing?</strong><br /> Pacing som begreb stammer fra rehabiliteringsverdenen. Det bruges til at beskrive hvordan patienterne lærer at økonomisere deres energi ved skiftevis at arbejde og holde pauser. På denne måde lærer de at ”pace” sig selv. I nyere tid er ”pacing”, i fysioterapeutisk sammenhæng, en model som anvendes ved behandling af patienter med kroniske smerter. <br /> <br /> Gill et al har lavet en struktureret litteratur gennemgang på begrebet pacing og evidensen af denne som behandling af patienter med kroniske smerter. (Gill & Brown 2009). De finder frem til at pacing har forskellige definitioner. En biofysiologisk paradigme for behandling af reumatoid artritis har fokus på: ”planning, positioning and pacing.” Det er energibesparende strategier på baggrund af træthed som et dominerende symptom ved denne sygdom. (Hammond 2004; McCracken & Samuel 2007). Andre (Hagedorn R 2000) beskriver pacing som en form for problemløsning, baseret på kognitive beslutninger og valg, som ikke kun berører fysiologiske krav. Strong (Strong J 2002) definerer pacing som ‘‘introducing tasks in a graded manner, in order for the client to build skills, confidence and tolerance for the activity”. Her anvendes en gradvis øget træning med det mål at aktivitetsniveauet øges. <br /> Fordyce’s ”operant conditioning” principper er også anvendt som basis for pacing. Aktiviteter, som tidligere oplevedes positive, opleves nu negative på grund af smerter opstået i forbindelse med aktiviteten. Pacing betyder her: at kunne lave en afgrænset opgave, lave kvoter, for at kunne udføre en større aktivitet. Aktiviteten deles op i håndterbare kvoter. Pacing vil på denne måde kunne ændre oplevelserne og derved aktiviteter fra negative til positive. Pacing anvendes også som en komponent i en almen coping strategi for kroniske smerter (Sandstrom & Keefe 1998, McCracken & Samuel 2007;Nielson, Jensen, & Hill 2001). Derudover er pacing brugt som en planlægningsstrategi for at bevare energi, (Friedberg & Jason 2001), for at pace øvelser (Nicholas MK, 2004) eller for at øge aktiviteter.<br /> Alle disse beskrivelser af pacing er nær beslægtet med hinanden. Der mangler dog en enslydende definition. Det betyder at studier som har vurderet effekten af anvendelse af pacing hos kroniske smerter patienter ikke kan sammenlignes. Derfor er Gills’ konklusion, at der ikke er en klar definition af pacing og at evidensen af en mulig effekt af behandlingsmodellen til patienter med kroniske smerter ikke er undersøgt.(Gill & Brown 2009). <br /> <br /> <strong>Graded exercise</strong><br /> “Graded exercise” eller gradvis øget træning er en anden form for træning som har overlap med pacing. Begreberne bruges i litteraturen flere steder med samme betydning. Graded exercise er et behandlingsprogram indeholdende gradvis øgning af aktivitet (graded activity), over en bestemt tidsperiode og uden hensyntagen til smerter (Lindström et al, 1992). Graded exercise kan også indeholde kognitive behandlingsprincipper, baseret på operant conditioning.<br /> Graded exercise indeholder som regel mere generelle øvelser/ træning med fokus på at øge funktion eller forbedre patients almene form.<br /> <br /> <strong>Pacing som træningsredskab</strong><br /> I et studie i Australien af Nijs og Wallman blev der anvendt en pacingmodel til træning af patienter med kronisk træthedssyndrom. Patienterne lærte at vurdere deres aktuelle fysiske formåen før en aktivitet skulle udføres. I princippet kunne det være en hvilken som helst aktivitet. Aktivitetsniveauet blev sat under (20 – 25 %) den vurdering patienten gjorde på forhånd. Dette var baseline for træningen. Patienten udførte sin aktivitet og holdt en pause af samme varighed som aktiviteten. Pausen kunne være en anden aktivitet. Hvis patienten ingen smerter følte eller ikke forventede at få smerter senere, gentoges samme procedure yderligere 1 – 2 gange.<br /> <br /> Patienten fortsatte med metoden i en periode, indtil denne baseline oplevedes at have stabiliseret situationen. Det betyder at patienten som havde en tendens til at være overaktiv, med efterfølgende kortere eller længerevarende smerteforværring, lærte at kontrollere deres variationer fra høj aktivitet til passivitet. Patienter med angst for bevægelse eller tendens til at undgå bevægelse (fear avoidance) fik til gengæld mulighed for at opbygge en tillid til at kunne være aktive på en sikker måde. Denne stabiliseringsperiode varede typisk mellem 2 – 3 uger. Derefter øgedes belastningen med 10 %. Patienten kunne øge sin aktivitet med 10 % hver anden uge. Hvis patienten oplevede en dårlig dag, skulle aktiviteten nedsættes med 50 %. Metoden blev testet i et studie. (Wallman, Morton, Goodman, Grove, & Guilfoyle 2004b; Wallman et al. 2005). Der var overraskende få som faldt fra ved denne model. Succesen af dette studie tilskrives især at patienterne kunne nedsatte deres niveau på en dårlig dag.<br /> <br /> <strong>Klinisk betydning</strong><br /> Pacing (som her henviser til modellen beskrevet ovenfor) kan anvendes ved patienter med kroniske smerter. Den valgte aktivitet kan være en del af den aktivitet, som patienten har som mål. Det forudsættes at patienten er færdig udredt og at behandler og patient i fællesskab har valgt at skifte fokus fra den smertelindrende behandling, med forventning om at blive ”bedre”, til en behandlingsform som har fokus på øget funktionsniveau, med (i sidste ende) et øget deltagelsesniveau og livskvalitet. Mulige mål kan være at patienten ønsker at deltage mere i sociale aktiviteter, motionsaktiviteter eller det kan være arbejdsrelateret. Det vigtigste er, at det er meningsfyldt for patienten og at patienten vil få en oplevelse af øget livskvalitet ved opnåelse af sit mål. Eksempelvis hvis patienten har som mål at køre bil, er en delaktivitet at kunne sidde ned, hvis patienten ønske at kunne spille badminton er en delaktivitet at kunne løbe korte distancer. <br /> I Fysioterapeuten nr. 9, 2009 er der for nyligt udkommet en artikel som beskriver proceduren, anvendt på Ålborg smertecenter, illustreret med en case. I klinisk fysioterapeutisk praksis er det et anvendeligt redskab ved behandling af patienter med kroniske smerter (Rechter, Stæhr Nielsen, 2009). <br /> <br /> På baggrund af Wallman’s studie kan følgende procedure anvendes:<br /> • Patienten udvælger 1 aktivitet og vurderer hvor længe aktiviteten kan udføres. Aktiviteten kan være fysisk træning. Hvis målet er forbedring af patientens generelle form skal aktiviteten indeholde flere af de store muskelgrupper: gå/løb, cykling, dans, svømning. Hvis målet er at opnå en forbedring af en daglig funktion, kan den deles op i mindre delaktiviter/kvoter som bliver patientens baseline. <br /> • Dette tal fratrækkes 25 %<br /> • Patienten laver sin aktivitet – holder pause i en tilsvarende tidslængde (eller gør noget andet). <br /> • Hvis smerterne ikke er øget eller forventes at øge, tager patienten en ny omgang aktivitet/pause.<br /> • På en dårlig dag sætter patienten sin aktivitet ned med 50 %.<br /> • Når patienten har stabiliseret sine smerter, kan belastningen øges (paces) med 10 %. Denne ”pacing”, stigning i belastning, kan eksempelvis foregå hver 2. uge.<br /> Patienten kan føre dagbog, kan notere sin anstrengelse på en Borgskala eller kan træne med pulsmåler. <br /> <br /> <strong>Case</strong><br /> Dette kan eksemplificeres med følgende case:<br /> Helle har haft kroniske lænderygsmerter i 14 år. Hun er en passiv coper, hvilket betyder at hun sidder det mest af dagen, ligger meget ned og får en del medicin. Hun har fået en depression og har en dårlig nattesøvn. Hendes store ønske er at kunne følge med datteren til hendes ridning og kunne gå fra parkeringspladsen og stå og se på datteren. Hun har ikke været med i mange år. Hun skal kunne følgende for at nå sit mål: gå 200 m., stå 30 min. og have en bedre kondition.<br /> Baseline, som er den vurderede evne minus 20 %, er 50 m. gangdistance og stå i 2 min. <br /> Hun vælger at start med at gå 50 m. 2 x om dagen og stiger med 10 % hver anden uge. Samtidig starter hun med 2 øvelser for hendes lokale stabiliserende lændemuskler (m. transv. abdominis og multifidus) som hun kan lave 2 x om dagen med 3 gentagelser uden smerter. Efter 3 uger kan hun aktivere sine lokale stabiliserende muskler i stående og hun kan stå 3 min. Hun holder 3 min. pause og gentager øvelsen. I alt gentages dette 2 x. Hver 2. uge øger hun sin stående stilling med ca. 10 %, startende med ½ minut. <br /> Hun oplever stor glæde ved at kunne være i gang med en træning som har et klart mål. Hun ændrer sine oplevelser af motion/træning fra at være smertegivende og negative til en positiv oplevelse. Det medfører at hun begynder at cykle på en cykel med elektrisk hjælpemotor. Hun anvender samme principper nu: start med at finde baseline, som er 7 min. med efterfølgende øgning på 10 %. I tilfælde af cykling oplever hun, at hun kan øge med mere, så her stiger hun med 20 %. Hendes aktionsradius er nu udvidet til at kunne handle selv.<br /> Efter ca. ½ år har hun næsten opnået sit mål. Hun kan holde ud at stå 20 min., men hun kan variere med at gå ind imellem. I hele forløbet har hun ført et træningsskema. Der er få dage, hvor hun har halveret sin daglige træning på grund af smerter.<br /> <br /> I processen har hun fået en tiltagende glæde ved træning, hun har fået mulighed for aktiviteter ud af huset, hun er begyndt at deltage i sociale sammenhænge, hendes nattesøvn er forbedret, og hun er mindre træt. Alt i alt er hun i en positiv selvforstærkende spiral, mod tidligere i en negativ selvforstærkende spiral. <br /> Hun har fået vejledning i den første måned 3 x, efterfølgende er hun vejledt 1 x om måneden, med en telefonisk opfølgning 14 dage efter. Det har været vigtigt at kunne diskutere hendes oplevelser og facilitere den positive proces ved konsultationerne. Derfor har konsultationerne været af længere varighed, 1½ time ved første konsultation og 45 min. ved opfølgende konsultationer.<br /> <br /> <strong>Referencer:</strong><br /> <br /> Friedberg, F. & Jason, L. A. 2001, "Chronic fatigue syndrome and fibromyalgia: clinical assessment and treatment. ", J.Clin.Psychol., vol. 57, no. 4, pp. 433-455.<br /> <br /> Gill, J. R. & Brown, C. A. 2009, "A structured review of the evidence for pacing as a chronic pain intervention", Eur.J.Pain, vol. 13, no. 2, pp. 214-216.<br /> <br /> Hagedorn R 2000, “Tools for practice in occupational therapy: a structured approach to core skills and processes.” Churchill Livingstone<br /> <br /> Hammond, A. 2004, "What is the role of the occupational therapist? ",Best. Pract. Res. Clin. Rheumatol., vol. 18, no. 4, pp. 491-505.<br /> <br /> Lindström, I, Öhlund C, Eek C, Wallin L, Peterson LE, Fordyce W, Nachemson A, 1992, “The Effect of Graded Activity on Patients with Subacute Low Back Pain: A Randomized Prospective Clinical Study with an Operant-Conditioning Behavioral Approach” Physica1 Therapy Vol. 72, Number 4/April 1992<br /> <br /> McCracken, L. M. & Samuel, V. M. 2007, "The role of avoidance, pacing, and other activity patterns in chronic pain", Pain, vol. 130, no. 1-2, pp. 119-125.<br /> <br /> Nicholas MK, T. L. 2004, Persisting pain: using cognitive-behavioural principles for<br /> activity-based pain. Musculoskeletal physiotherapy: its clinical science and evidence-based practice., G. <br /> <br /> E. Refshauge K, ed., Butterworth Heinemann, Oxford, pp. p. 277-94.<br /> <br /> Nielson, W. R., Jensen, M. P., & Hill, M. L. 2001, "An activity pacing scale for the chronic pain coping inventory: development in a sample of patients with fibromyalgia syndrome", Pain, vol. 89, no. 2-3, pp. 111-115.<br /> <br /> Nijs, J., Paul, L., & Wallman, K. 2008, "Chronic fatigue syndrome: an approach combining self-management with graded exercise to avoid exacerbations", J.Rehabil.Med., vol. 40, no. 4, pp. 241-247.<br /> <br /> Nijs, J., Van, O. J., & De, H. W. 2009, "Rehabilitation of chronic whiplash: treatment of cervical dysfunctions or chronic pain syndrome?", Clin.Rheumatol., vol. 28, no. 3, pp. 243-251.<br /> <br /> Rechter Lotte, Stæhr Nielsen S, 2009 “Ved at bruge pacing lærer patienten at tager kontrollen over deres smerter” Fysioterapeuten, 2009, nr. 9<br /> <br /> Sandstrom, M. J. & Keefe, F. J. 1998, "Self-management of fibromyalgia: the role of formal coping skills training and physical exercise training programs 4", Arthritis Care Res., vol. 11, no. 6, pp. 432-447.<br /> <br /> Sandstrom, M. J. & Keefe, F. J. 1998, "Self-management of fibromyalgia: the role of formal coping skills training and physical exercise training programs 4", Arthritis Care Res., vol. 11, no. 6, pp. 432-447.<br /> <br /> Strong J, U. A. B. GD. 2002, Pain: a textbook for therapists. ChurchillLivingstone.<br /> <br /> Wallman, K. E., Morton, A. R., Goodman, C., & Grove, R. 2004a, "Physiological responses during a submaximal cycle test in chronic fatigue syndrome , Med.Sci.Sports Exerc., vol. 36, no. 10, pp. 1682-1688.<br /> <br /> Wallman, K. E., Morton, A. R., Goodman, C., & Grove, R. 2005, "Exercise prescription for individuals with chronic fatigue syndrome", Med.J.Aust., vol. 183, no. 3, pp. 142-143.<br /> <br /> Wallman, K. E., Morton, A. R., Goodman, C., Grove, R., & Guilfoyle, A. M. 2004b, "Randomised controlled trial of graded exercise in chronic fatigue syndrome", Med.J.Aust., vol. 180, no. 9, pp. 444-448.<br />