Fyraftensmøder i det ganske land (næsten)


 
0

Der har nu været afholdt 4 fyraftensmøder i SMOF-regi i henholdsvis Århus, Aalborg, Odense og København.

Af Heidi Marie Brogner, fysioterapeut, MR
 

Der har nu været afholdt 4 fyraftensmøder i SMOF-regi i henholdsvis Århus, Aalborg, Odense og København. Formålet har været at opdatere deltagernes viden om smerter samt give indblik i mulige fysioterapeutiske behandlingsmuligheder. Der har været gennemgang af centrale begreber og definitioner anvendt inden for moderne smerteforskning, herunder sensibilisering, neuromatix og output mekanismer.
 

Det har været en rigtig god oplevelse for alle oplægsholdere at møde den store interesse fra deltagerne – ikke mindst fordi de fremmødte landet over repræsenterede en alsidig vifte indenfor fysioterapifaget, hvilket opfylder vores store ønske om at nå bredt ud.
 

Der har været ivrigt lyttende ører og basis for gode diskussioner på baggrund af patientcasen, hvilket har bidraget til gensidig inspiration både deltagerne imellem, men også til oplægsholdere og SMOF’s fremtidige aktiviteter. Vi glæder os til at kunne tilbyde endnu flere muligheder for at fordybe sig og udvide horisonten indenfor Smerte og Fysioterapi.
Efter positive tilbagemeldinger på vores fyraftensmøder, vil det fremover være muligt at arrangere dette på jeres arbejdsplads eller lignende. Se nærmere her.

Redigeret af : Thomas Jakob Petersson, 09.03.2010

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar